Fiskeriaktiviteter

Fiskeriaktiviteter

Indledning

Selv om fiskeriaktiviteten også er blevet mindre i den sydlige Østersøs fire hjørner, er det ikke ensbetydende med, at der er færre fiskeredskaber i farvandet. Især i det indre farvand i Szczecin-bugten og i Bodden-farvandene ved Rügen kan fiskenet og ruser være et problem for sejlerne. De udgør en begrænsning for fri sejlads for kølbåde, da man som regel ikke kan sejle hen over disse net, men er nødt til at sejle udenom. De mange forskellige fiskeredskaber i disse farvande kan blive et mareridt for motorbåde. Bøjer og signaler er ikke ensartede, og der er ofte usikkerhed om hvilke net, der skal sejles udenom, og hvilke man kan sejle hen over.

Pæleruser

Pæleruser bruges især i de lavvandede Bodden-farvande (Rügen, Szczecin-bugten). De sættes vinkelret på kysten og kun omkring 200 meter fra kysten på op til 3 meter vand. I Greifswald Bodden kan ruserne være ret lange. Man kan ikke sejle uden om dem på kystsiden med en kølbåd. Men som regel er pælene og pindene ret tydelige og kan lokaliseres ved hjælp af radar.

Hildingsgarn

Da hildingsgarn ofte er dårligt afmærket, kan de virkelig blive en plage for lystsejlere. De er op til 400 meter lange og hænger lodret ned i vandet ved hjælp af små flydere. Et dobbeltflag markerer, hvor nettet begynder og slutter, og ofte viser en bold, i hvilken retning nettet går. De små mørke flag er ofte vanskelige at se i dagslys. Om natten er de som regel helt umulige at se, og der skal man holde sig i sejlrenden. Der er fare for, at kølen river nettene i stykker, eller hvis man bruger motor, at nylongarnet bliver viklet ind i propellen. Begge tilfælde er forbundet med betydelige omkostninger. Man skal især tage højde for hildingsgarn nord for Rügen, mellem Rügen og Hiddensee og i Bregger- og Bebbiner-Bodden, desuden også i Greifswald-Bodden øst for Zudar, omkring Zudar, ved Zickerschen Höft, ved Gross Zicker, i Thiessow og foran Reddevitzer Höft. Også i den sydlige del af Szczecin-bugten er det denne fiskemetode, der anvendes. I Sverige bruges mange forskellige typer fiskeredskaber, som ofte ligger langt fra kysten eller er flydende. Hvis man møder en eller flere fiskekuttere på havet i Østersøen, skal man i alle tilfælde følge artikel 18 i CEVNI konventionens bestemmelser: ”Man skal vige for fiskefartøjer”: Den, der møder en fiskekutter, kan dog også iagttage dennes afmærkninger og signaler. (se nedenfor).

Drivgarn

Drivgarn er uforankrede fiskegarn, som hænger fra havoverfladen. Om dagen er de afmærket med hvide bøjer og flag, om natten med hvide lys. De kan være op til 6 meter høje og driver altid på kutterens vindside (luvart). De holdes lodret i vandet ved hjælp af en kæde. De kan komme op til vandoverfladen, hvis der er stærk strøm, og må under ingen omstændigheder krydses af sejlere.

Fisketrawler

En fisketrawler, der ikke trawler, har også et timeglas-signal (et signal bestående af to kegler med spidserne mod hinanden). Desuden har den en kegle på den side, hvor trawlet hænger, en kegle med spidsen opad, dog kun hvis nettet hænger mere end 150 meter ned i vandet. Om natten afmærker to roterende lys fartøjet, et rødt lys over et hvidt lys. Hvis trawlet hænger mere end 150 meter ned i vandet er der yderligere et hvidt lys på siden af fiskeredskaberne. Når den sejler er side- og agterlys tændt.

Par trawling

Par trawling bruges især i Skandinavien. Her har to kuttere et net spændt ud mellem bådene, som de langsomt trækker gennem vandet. Afstanden mellem de to kuttere kan være op til 200 meter, og nettet kan hænge op til 400 meter bag dem. For enden af nettet er det markeret med en bøje. Törnführer Dänemark (Sejlerguide Danmark) beskriver det som ”rædsel”, når et sådant par pludselig kommer i drift på grund af den lave fart og uden at ville det driver lige imod en sejler og advarer om, at ”nu gælder det bare om at ændre kurs og komme væk!” (Jan Werner, Törnführer Dänemark (Sejlerguide Danmark), Delius Klasing, Bielefeld 2007).