Ruegen

Rügen

Kystlinjens karakteristiske struktur gør Rügen særlig interessant for sejlere. Med omkring 940 km² er den Tysklands største ø. Over 12 “Bodden” (nor) er forbundet med hinanden med små bugte, søer og floder og slutter sig til sidst til Østersøen. I de gamle fiskerlandsbyer finder man idylliske fortøjningspladser, og gæster bydes velkommen af hyggelige marinaer. Næsten som i et øhav ligger hovedøen i centrum omgivet af halvøerne Wittow, Jasmund, Mönchgut, Zudar og Drigge. Øen Hiddensee og en række mindre øer gør området endnu mere varieret. I øens Bodden – nor med åbning til Østersøen – finder man afsides fortøjningspladser midt i den oprindelige, ægte natur. I nordøst går skoven helt ned til de berømte kridtklinter.
I velafmærkede sejlrender og i de store Bodden er det nemt at navigere. Man skal være opmærksom på fiskernes ruser og garn, flade grunde og de store afstande mellem havnene. Der er fortrinsvis vestenvind, og der må forventes høje bølger. På Greifswald Bodden er der næsten havlignende tilstande, selv om den er næsten omgivet af land. Allerede i romantikken var man fascineret af Rügens mystiske skønhed, som også præger den i dag. De mondæne feriesteder Binz, Sellin og Göhren er dog lige så attraktive som de små fiskerlandsbyer omkring de forskellige nor og hansestaden Stralsund med dens murstensarkitektur og moderne søfartsmuseer.

 

Weitere Informationen zur Urlaubsinsel Rügen erhalten Gäste bei der:
Tourismuszentrale Rügen GmbH
Ringstraße 113-115
D-18528 Bergen auf Rügen
Tel.: +49 3838 807780
Fax: +49 3838 254440
info@ruegen.de
www.ruegen.de

Ruegen-Strelasund